lørdag den 12. januar 2013

"Syresildene" II

 I et tidligere indlæg skrev jeg om hurtigmodnede contra gammeldags modnede sild. På basis af oplysninger fra Fiskehuset i Thisted  fiskehuset har jeg kigget lidt på sagen igen og det betyder som altid, at den viser sig at være lidt mere nuanceret.
Fiskehuset laver sine Thysild som hurtigtmodnede, og hævder at de er ligeså gode som gammeldags modnede. Med mit kendskab til firmaet kunne jeg være tilbøjelig til at tro dem. Fremstillingsrecepten skulle være det afgørende. Som jeg selv har anført, har jeg også smagt hurtigmodnede , som var fortræffelige - langt fra de smattede med lodden overflade, som man af og til kommer ud for. Desuden hører man, at der også fifles med de gammeldags modnede, så man slipper lidt lettere om ved fremstillingen.  Der er dog nogle producenter, der garanterer at sildene har ligget hele i saltlage i et bestemt tidsrum. Jeg hælder selv til de gammeldags - men smag selv! Og hvis man vil have fuld kontrol med sagen, så lav dem selv udfra indkøbte eller selvfremstilledev spegesild.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar