Sushi i Apuglien

SUSHI I APUGLIEN?

 

Hæl og tå.  Før vores eventyr med stokfisk i Italiens tå (Calabrien), havde vi faktisk en forudbestemt oplevelse i hælen (Apuglien).
Margrete Moore på Restaurant Sommerfisk i Fjand, havde engang fået serveret uforglemmelig havmad på restaurant Miramar de Michele i den lille fisker- og badeby Torre Santa Sabina på Apugliens Adriaterhavskyst, så da vi alligevel skulle rundt i Apuglien brugte vi byen som base et par dage.
Den første dag overtalte kokken os til at prøve en pasta farvet sort med blæksprutteblæk med div. fisk og rejer. Derefter en mixet grill af fisk og blæksprutter. Det var frisk og dejlig havmad, med en sprød hvidvin fra den nærliggende by Locorotunda til. Medens vi sad der, blev der ustandselig båret store fade med rå skaldyr rundt, og vi besluttede os til at prøve en Crudo (ital. for rå) næste dag.

Turde vi spise så store mængder rå skaldyr så langt sydpå? I betragtning af, hvor mange af disse anretninger, der blev fortæret her to gange om dagen, ville stedet hurtigt gå fallit, hvis der var det mindste i vejen med sagerne - jo, vi turde godt. Nu har jeg en meget ubehagelig intolerans overfor østers, der bevirker at mit system tager voldsom hævn i løber af et par timer, bare jeg spiser en enkelt rå østers. Dette skulle være prøven på, om min intolerans gjaldt andre skaldyr.

Først ville vi dog lige dele en enkelt af husets blandede antipasta. Det viste sig at være en uforsigtig disposition. Den bestod af otte halvstore skåle med de mest vidunderlige sager, som man under ingen omstændigheder kunne levne af, så der indsneg sig en forræderisk mæthed.

Crudoen blev så båret ind og så ud som på fotoet. Der var østers, venusmuslinger (vongole) i to størrelser, nogle smukke porcelænsagtige muslinger, jeg kender fra Spanien, blåmuslinger fra Tarantobugten, blækspruttestykker og nogle store røde rejer - alt råt, selvfølgelig. I modsætning til de rå fisk og skaldyr i sushi, spises de her helt uden andet tilbehør end et dryp citronsaft.

Hver eneste af disse herlige dyr havde deres helt egne blide havsmag. Nogle lidt søde: blæksprutte og reje, andre lidt skarpere: østers (iflg. Birthe) og porcelænsmuslingerne. Alle var overdådigt lækre på grund af deres åbenlyse friskhed.

Og se: ved blot at undgå østersen, undgik jeg helt alle hævnaktioner på mit indre, og kan fortsat nyde det meste af, hvad havet har at tilbyde mig, og i fremtiden vil nogle af Limfjordens delikatesser nok blive spist rå i mit hjem.

PS. lørdag 18 oktober serveres østers, rå og tilberedte på Restaurant Sommerfisk i Fjand i forbindelse med Oyster Trophy Week. Begrænset deltagerantal, bestil bord på 52771971.