sværdfisk

SVÆRDFISK

bedre end ventet

 

På den Apugliske fiskerestaurant, som jeg omtalte i det seneste indlæg, fik jeg på en blandet grilltallerken en skive sværdfisk.

 

Mine tidligere erfaringer med sværdfisk i Spanien og Grækenland var ikke særligt positive. Måske havde den været stegt for længe, eller ikke været af tilstrækkelig god kvalitet,for den havde efterladt et indtryk af  tørt og ret uinteressant kød.

 

Et lille vidunder af saft og smag var, hvad jeg nu sad med, så da jeg et par dage senere så et stykke frosset sværdfisk med godt udseende på et supermarked, købte jeg det. Det blev stegt på panden ved god varme og som man steger et godt stykke oksekød medium, og var igen en oplevelse. Alt hvad man behøver til, er godt brød, god salat og en god hvidvin eller en let rødvin. Så føles ens bug lettere bagefter end efter en bøf.

 

Sværdfisken fanges med harpun - ikke i Apuglien - men i Calabrien, nærmere betegnet i Messinastrædet mellem Sicilien og Calabrien. Så det er nok derfra den stammede.

 

Sværdfisk i Danmark. Af og til støder jeg på sværdfiskestykker i fiskebutikker, men de ser næsten altid lidt matte og kedelige ud. Hvis jeg skulle støde på et stykke, der ser lidt friskere ud, vil jeg bestemt afprøve den.

Tun. Hvis man har haft lignende oplevelser med frisk tun, kan jeg lige indskyde, at det har jeg også. Men så engang i foråret lå der et stykke tun i køledisken hos Hvide Sande røgeri. Det lyste af friskhed, selvom det havde været frosset, og behandlet som sværdfisken ovenfor, var det en kæmpesmagsoplevelse.

Så - brug øjnene hos fiskehandleren!