NEW ZEALANDS MUSLINGER

 

Ser de ikke smukke og dejlige ud? Da jeg for en del år siden havde hørt om de grønlæbede muslinger fra New Zealandsfarere, og så dem i danske butikker som frossen vare, havde jeg store forventninger.

 

De var halvtørre og gummiagtige og havde en underlig ufrisk smag. Det stemte meget lidt overens med de begejstrede udsagn jeg havde hørt.

 

Restauranter i hele Danmark begyndte at erstatte vores egne, dejlige blåmuslinger med dette flotte, men tristsmagende produkt, som jeg bandede langt væk.

 

Derfor var det med skepsis at jeg i Dunedin på New Zealands Sydø indkøbte et kilo af dem for at prøve at koge dem selv. Det blev ikke sidste gang. De var helt enkelt vidunderlige! Saftige og med frisk og god skaldyrssmag. Lidt kraftigere smagende end de danske, så de også egner sig til at ovnbage og i kraftigere smagende retter, som denne røde tomatstuvning.

 

 

 

Muslinger skal ikke fryses! Og slet ikke, hvis det af hygiejniske grunde nok er nødvendigt at koge dem lidt længere end godt er. De skal spises friskkogte. Så må man bruge de lokale muslinger, hvis man ikke vil importere levende muslinger - men hvorfor skulle man det, når man nu har så gode muslinger selv.

 

Men kommer man til New Zealand, så kan man godt glæde sig til de grønlæbede nydt i deres eget land, hvor de i øvrigt er uforskammet billige!