ALBUESKÆL

og erstatninger

Disse små snegle har mange set på klipperne i sydlige lande, hvor de sidder og ligner små udslukte vulkaner. De kan godt ligne de mindre rurer, men rurer er fastsiddende krebsdyr.

Albueskæl kaldes de i Danmark, men få har set dem her, da vi ikke har så mange klipper. De kan sidde på sten og høfder, lige i tidevandszonen og gerne med kraftigt bølgeslag.

Jeg lærte at spise dem rå på Hawaii, hvor de er meget eftertragtede. Senere fandt jeg enorme mængder af store eksemplarer i Nordnorge og senere også i Bretagne - hver gang lempede jeg dem bare af klipperne med en kniv og spiste dem rå.

På Azorerne stødte jeg på lapas  grelhadas på spisekortet. Da Azorerne ikke har ret mange skaldyr på grund af deres stejle kyster, måtte jeg prøve dem. De var grillet med åbningen opad og med olivenolie, hakket hvidløg og persille. Fin oplevelse!

Da jeg kom hjem ærgrede jeg mig over, at jeg nok aldrig kunne samle nok sammen til en forret herhjemme uden at udrydde bestanden. Så tænkte jeg lidt over erstatninger.

Strandsnegle er alt for små, selv om de spises i nogle lande. Her i Limfjorden har vi dog meget store mængder af en lidt større snegl - tøffelsneglen. En søgning på nettet viste, at den sjældent blev anvendt, men heller ikke var giftig. Den er let at finde på lavt vand, ofte i kolonier, hvor de sidder i lag. Den kan kendes på at skallen ligner en lille båd med fordæk.

Grillet på samme måde som som albueskællene, var den næsten endnu bedre. Smagen er frisk og kødet mindre sejt end albueskællenes, så nu ligger der ofte en pose af dem i min fryser.

Sidste uge var jeg på Madeira og fik ovenstående flotte eksemplarer, nu med frisk koreander i stedet for persille. Det er også godt!

Foråret er over os. Hvorfor ikke fejre det med en tur til fjorden efter tøffelsnegle. Når ramsløgene kommer op i haven, kan de erstatte både hvidløg og persille.