DE TROPISKE BRAKVANDSREJER

Tiger- Wannamei- og alt det andet

Vores egne fjordrejer og dybhavsrejer har jeg forsøgt at tale op både i bog og blog. Her er endnu et indspark.

Ovenstående billede er fra min nys overståede Sri Lankarejse. Jeg boede en nat på et hotel, der lå ud til et mangroveområde med ret salt brakvand. Ejeren fortalte mig, at lysene på vandet om aftenen var fra folk der fiskede rejer. Næste dag så jeg de viste bambusruser, hvor man fangede dem.

Ved aftensmåltidet fik jeg tilbudt de lokale rejer og tænkte, at nu kunne jeg så smage den vilde variant af nogle af de rejer, som vi ellers får tilbudt som opdrættede i supermarkedernes frysediske.

Det var en skuffelse. Selv om de blev serveret i en meget delikat anretning, havde de den samme flade smag som de opdrættede.

Den ret enkle konklusion synes at være: Rejer skal i almindelighed helst komme fra koldt saltvand. Det vil sige: Enten fra kolde lande eller fra store dybder.

Det bringer os igen tilbage til vores egne rejer: Fjordrejen, som få gider at pille og dybhavsrejen (Grønlandsrejen) som ikke værdsættes tilstrækkeligt og som mishandles undervejs til de danske forbrugere, som ikke vil betale for et bedre produkt og som ofte heller ikke gider at pille denne lidt større reje. (se tidligere blogindlæg). 

Jamen er der ingen store rejer, der smager ordentligt? Jo, der fiskes store - endog megastore dybhavsrejer af fantastisk kvalitet. både i Atlanterhavet og Stillehavet, Men de er dyre - alt for dyre til det danske marked