VINTERGLÆDER

 I min fiskekalender står der i januar ikke corona og fugtigt gråt vejr. Der står torskerogn!

I ventetiden indtil der er stenbiderrogn, er det den glædelige fiskebegivenhed. Glem alt om barndommens traumatiske forhold til den grå skive fra dåsen, gjort næsten spiselig med en klat remoulade -  men kun næsten. I min studentertid var det en del af overlevelsesstrategien sammen med den røde spegepølse.

For et par dage siden havde Iversen Fisk lagt et tilbud om to kg frisk rogn på facebook. Jeg havde næsten glemt mit vinterritual i år! Hurrah!

Tilberedningen er yderst simpel i mit regi. Rognen pakkes ind i stanniol og koges i 25 min. i letsaltet vand. Så ser det ud som på fotoet. Bukser er det blevet kaldt.

Bukserne skærer jeg så i tykke skiver, vender dem i mel. Gerne fuldkornshvedemel, og steger dem i rigeligt smør. De suger en del af smørret op, og det er godt for smagen.

Remouladen - ja den hænger stadig ved, men jeg laver den selv. I år med lidt eksperimenteren. En god klat almindelig mayo -  jeg bruger gerne Hellmanns udmærkede produkt som udgangspunkt - rørte jeg op med en klat dijonsennep og en hel del god olivenolie. Så fik den et skvat sød chilisauce og et lille drys karry. Så lidt karry, at det kan anes, men så det ikke egentlig smager af karry. Så fyldte jeg efter med hakket syltet agurk, kapers og æble. Det smagte faktisk ret godt!

Rugbrød passer fint til, men denne gang blev det lidt sauterede blandede grøntsager. De lå i køleskabet og tiggede om at blive brugt.

Endelig i år huskede jeg at tage rogn fra til at lave bottarga.  Det er rognens pendant til klipfisk. Saltet og tørret - og jeg mener virkelig tørret - rogn. Det bruges, høvlet i spåner, som umamikrydderi. Det har jeg endnu ikke erfaring med, men får det forhåbentlig snart.