BOTTARGA AF TORSKEROGN

Hvad er det? Hvad bruger man det til?

 Den portion torskerogn som jeg skrev om 7. januar brugte jeg ret traditionelt, bortset fra et enkelt par bukser.

Bottarga er en middelhavsspecialitet, der laves ved at salte og tørre rogn af multe eller tun. Hvorfor ikke prøve med torskerogn?

Jeg hældte en masse salt på min torskerogn, og den væde der løb ud, hældte jeg fra, og nyt salt kom på indtil der ikke dannedes mere væde. Så hængte jeg den til tørre i en stofpose i bryggerset i en uges tid. Så føltes den tør og forholdsvis hård. Den var dejlig lugtfri! Smagen var meget salt og blid fiskeagtig. De autentiske bottargaer er tørret længere tid og er så hårde at man kan rive dem på et rivejern. Til gengæld er de ikke helt lugtfrie. Jeg syntes sagtens at jeg kunne bruge min som den var.

Hvad kan man så bruge den til? Den bruges ofte revet til at salte en ret og samtidig give den en fin fiskesmag. Den kan også skæres i tynde skiver og marineres med citron og olivenolie til en salt snack. Der synes jeg at min lettørrede variant var rigtig god til det formål.

På  nettet fandt jeg, at en Martha Stewart havde lavet en bottargapastaret - det måtte prøves. Der indgik nogle kommercielle bagte hvidløg, som jeg ikke kendte, så jeg fyldte i stedet en skål med upillede hvidløgsfed og satte den i ovnen ved 225 grader til de så sådan ud:

Jeg fik ikke taget tid på det, men tror det var 20- 25 minutter, måske mere. Under skallen er var de let brændte.

Et stykke tørt hvedebrød havde jeg i forvejen knust til grove krummer - to gode håndfulde. 

Seks fed af de bagte hvidløg og tre friske fed hakkede jeg fint.

Så ristede jeg brødkrummerne  brune i pænt med olivenolie og saltede og pebrede dem. Ud med dem på en tallerken.

I den samme sauterpande fik de hakkede hvidløg så en omgang ved middel varme i olivenolie. 

Men, inden da havde jeg lige kogt lidt frisk fettuccine i letsaltet vand. Andre pastaformer kan fint bruges. Da den var lige tilpas, fiskede jeg den op og vendte den ind i hvidløgsolien under forsigtig varme. Så kom der en lille håndfuld hakket bottarga, halvdelen af brødkrummerne og lidt hakket top fra en blegselleri i. (det skulle have været persille, men vores persille har frosten taget). Endnu et par vendinger.

Til sidst dryssede jeg en smule hakket bottarga og resten af brødkrummerne over. Da jeg fornemmede at retten er forholdsvis tør serverede jeg den med et par skiver tomat og en grøn salat til.

Sådan så det ud. lækkert var det, og kødløst - så en kort stund kunne vi have god samvittighed!