KOMPOSTERET FISK

Tomatbedet i drivhuset blev fyldt op med hjemmegjort kompost inden vinter. Vi komposterer alt organisk selv og får meget værdifuld kompost ud af det.

Sidste mandag spiste vi for første gang frokost i drivhuset i strålende sol. Da faldt mit øje på dette lille kæbeben, der stak op af bedet, og jeg blev stærkt mystificeret.

Det lignede en fiskekæbe - men Tænderne? Normalt er fisketænder spidse og bagudrettede, beregnet til at fastholde bytte og sørge for at det helst vil glide nedad.

Disse tænder lignede noget til at knuse med, og var hårdere end de fleste fisketænder, der jo bare vokser ud igen, hvis de slides.

Havkatte har tænder til at knuse de hårdeste muslingeskaller med, men denne kæbe var meget for lille til en havkat.

Min kloge hustru ymtede noget om, at vi i den forgangne tid havde fortæret mange berggylter, men af en eller anden grund blev jeg ved at afvise den løsning på problemet.

Til sidst gik jeg på nettet og kiggede på billeder af berggylter, og sandelig - på et af dem var en berggylte, der viste tænder. De var helt magen til dem jeg havde udgravet.

Berggylter tilhører familien af såkaldte læbefisk, men som det fremgår, har de ikke kun læber i kyssetøjet. De gnaver føde af sten og klipper, og har derfor god brug for tænderne. De bruges også til at gnave lakselus af opdrætslaks i Norge, og bliver indfanget i store mængder af opdrætsindustrien.

Havkarudsen er en af de små læbefisk. Den fangede jeg af og til fra molerne i Aarhus havn i min ungdom. Her i sommer så jeg den svømme rundt om pælene i Haarum Havn.

Dette indlæg var der ikke meget mad i. I aften skal jeg prøve at grille et tykt stykke klipfisk og lave noget nyt grønsagestilbehør til. Måske bliver der noget at rapportere.