mandag den 16. maj 2022

KLIPFISK OG APPELSINER

Gamle mennesker som os har reduceret appetit, selv konfronteret med den overdådighed af dejlig mad, der tilbydes i Granada,

Til vores lokale aftenvermout havde vi allerede fået serranoskinke og ristede mandler, og her i byen er de gratis tapas på niveau med en dansk forret.

En meget let ret var hvad vi behøvede.

Granadasalat fangede min opmærksomhed. Det hed den i den engelske oversættelse, og tjeneren sagde der var klipfisk i, så den tog jeg.

Rå klipfiskeskiver, appelsiner, hårdkogt æg og løg i en blid olivenoliedressing. Det var faktisk særdeles godt, let og nærende.

Når jeg kommer hjem, vil jeg lave den selv, men nok tilføje lidt sprød salat eller blegselleri for at friske den yderligere.

Klipfisk med appelsiner - så fik man prøvet det med!

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar