RØDE MULLER

 

To røde muller. Købt på Malagas fiskemarked. Af en eller anden grund landes muller altid urensede. Disse to var så friske, at de efter rensning havde fuldstændig ubeskadiget bugkød - de var perfekte!

Fiskehandleren fjernede de store løstsiddende skæl, så skindet kunne steges med. Det er nemlig det allerbedste ved denne fisk.

I det gamle Rom var mullen en af de mest elskede fisk, og store muller kunne kun købes af rigmænd.

Mullernes skind, som indeholder store mængder af det røde astaxanthin, som også farver krebsdyr og laksekød, indeholder lidt fedt og nogle af krebsdyrenes smagsstoffer. Det kommer nok fra dens føde. En mulle smager derfor som en kombination af fisk og krebsdyr - men mest hvis skindet spises med.

Muller er gode på grillen, men der var ingen grill i vores lejlighed, så de blev saltet, vendt i mel og stegt i olivenolie. Panden blev bagt af med lidt hvidvin, så saucen kunne duppes op med lidt brød.

Som nævnt i foregående indlæg, begynder mullen at trænge længere nordpå som følge af højere vandtemperaturer. Mine første danske muller købte jeg i Ejler Jensens fine lille fiskehandel i Lemvig Havn omkring 1980. De var så store, at de ville have kostet en romersk provins, og kom fra den vestlige del af den engelske kanal. De havde været lidt tid undervejs og var ikke helt så friske som de ovenstående, men stadig en åbenbaring for en nordbo.

Derfor: hold øje med muller hos fiskehandlerne inden det bliver modefisk, for så stiger priserne!