Marinerede sild eller syresild til jul?

At salte sild gjorde man oprindelig for at konservere denne billige proteinkilde. Spegesilden - den udvandede salte sild - var nok elsket af de færreste,når man for gud ved hvilken gang fik den til sin øllebrød om morgenen og igen til middag med kartofler til. Hvornår man fandt på at lægge spegesilden i eddike med sukker og det dyre peber, ved jeg ikke, men resultatet var vores elskede marinerede sild. Produktet er blevet raffineret op gennem årene og laves bedst af store gydemodne sild, der er lagret i saltlagen (modnet) i adskillige måneder.
Fødevareindustrien, der altid ønsker at komme lidt nemmere og billigere til alting, fandt langt senere på at spare saltning og lagringstid ved at "modne" de friske sildefileter med stærk eddikesyre og sådan er de fleste moderne "marinerede sild" lavet. Nogen kalder dem uærbødigt for: "Syresild".
Nu skal det ikke se ud som om jeg ikke ville røre sådan en selv. De bedste af slagsen er slet ikke så ringe. De har bare aldrig de rigtiges fasthed. De er altid en smule lådne på kødsiden og har slet ikke den samme fyldige smag.
De rigtige marinerede sild kan man godt købe de fleste steder i små glas og til meget højere priser. De kaldes "Gammeldags modnede". Dyrere er de fordi de er dyrere at lave, men også fordi kunderne ikke efterspørger dem i tilstrækkelig grad. Så virker loven om udbud og efterspørgsel. Måske kunne fiskehandlere og supermarkeder gøre lidt mere for at udbrede viden om de to kvaliteter, men jeg er bange for, at danskernes købevaner får de fleste til at kigge på prisskiltet før de læser en anprisning af varen.
Men hvorfor ikke gå ned til fiskehandleren i anledning af julen og se på nogle af de lækre og dyre sild, der ligger i hans disk. Kig ham ind i øjnene og spørg om de er lavet af modnede spegesild. Hvis han kan svare ja, så køb dem. Eller find et af de små dyre glas i supermarkedet, men pas på - det kan være vanedannende.