NYE ROKKER 2

Rokkearten: Tærbe, lokalt kaldet ritter. skrev jeg for nyligt om. Jeg ledsagede omtalen med en opskrift, der for mindre fiskekyndige kunne se lidt indviklet ud.

Lad os tænke over scenariet: Fiskehandleren begynder at have ritter i sit udvalg. Hvordan kan man "afdramatisere" den usædvanlige fisk og gøre den brugervenlig.

Man kan ikke lave fileter af disse tynde rokker. Vandret gennem midten af fisken ligger et fladt bruskskelet, der deler fisken i en over- og underfilet - begge ret tynde. Da kødet ydermere ligger i lækre flager, ville en filet nok blive ret usammenhængende.

Skindet på oversiden er lidt ru - lidt ligesom skrubbens. (Det er meget værre hos de øvrige rokkearter). Det skal altså af!

For at undersøge om man kan flå ritter, tog jeg i går to vingestykker op af fryseren. De viste sig at være meget lette at flå!

Det hvide og glatte skind på undersiden lod jeg blive på det ene stykke.

Så stegte jeg stykkerne som om det var rødspætter. Det dobbeltflåede stykke blev paneret først, det andet med skind på blev blot vendt i mel.

Begge dele var godt! Jeg tror at de fleste fiskespisere vil holde af den fine smag og den lækre kødstruktur. At skille kødet fra bruskskelettet på tallerknen er meget lettere end at håndtere en hel rødspætte, så det giver et par point på forhånd.

Skindet smagte ok, men blev ikke rigtig sprødt - lidt ligesom på rødspætten.

Summa summarum: Hvis man en dag ser små rokker hos fiskehandleren, så bed ham om at skære vingerne af og flå dem på en eller begge sider, og steg dem så som en rødspætte - nemt, ikke?

Den lidt mere garvede fiskespiser beder om at få skrog og skind med hjem. I sidste uge lavede min hustru nemlig en fornem fiskesuppe på fonden, jeg fik fra mine to ritters skrog. Smagen var fyldig, men diskret. Ritterne er faktisk mellem de bedste suppefisk, og jeg tror at de andre større rokker er lige så gode.

Altså: fiskere og fiskehandlere - se nu at få udnyttet denne ressource!