PÅSKESILD

Jeg er ved at tabe kampen. Kampen om den marinerede sild. Den uforsonlige kamp mellem tilhængere af den marinerede sild, der laves ud fra modnede spegesild, også kaldet gammeldags modnede. Og så tilhængerne af den moderne syremarinerede sild, baseret på frisk sild, der lynmodnes ved hjælp af stærk eddikesyre.

Første skanse faldt, da der blev lavet en blindsmagning blandt tilfældigt udvalgte danskere, og hovedparten foretrak syresildene.

Værre var det, da min hustru nødtvungent indrømmede, at hun også var på det hold.

Jeg indrømmer gerne, at der er stor forskel på kvaliteten af syresildene. De spænder fra flotte faste fileter til halvtopløste, lådne sildestumper. Disse sidste sælges ofte som karrysild. Derfor anbefaler jeg at man selv laver karrysild til påske.

Man tager: Gammeldags modnede marinerede sild eller gode faste syresild (dem på billedet stammer fra et ualmindelig heldigt billigkøb af syresild.

Marinaden: Rør nogle skefulde mayonaise sammen med en teskefuld sennep og en passende mængde surmælksprodukt (creme fraiche, skyr eller hvad man nu har) til den konsistens man ønsker. Hak noget løg og syltet agurk og rør det i. Tilsæt så en god karry eller bedst halvt garam massala og halvt karry efter smag og smag så til sidst til med lidt sødt. Sirup er lettest at fordele.

Så kan silden skæres i passende bidder, og puttes i marinaden. Silden er bedst efter en dag i køleskabet.

Når silden er spist, vil det typisk være marinade tilovers. Den kan man jo så fylde op med sild igen. Har man købt de kommercielle karrysild, kan man opgradere den tiloversblevne marinade med lidt karry/massala, løg og agurk og putte nogle bedre sildebidder i.

Og husk så den gamle gastronomiske påsketreenighed: Sild, en god påskebryg og en klar snaps!