lørdag den 22. februar 2020

GÆSTEMIDDAG I MALAGA



Fredag formiddag var jeg på markedet igen. Gamle venner, der tilfældigt er på egnen kom for at spise hos os.

Vi startede med skaldyr. De mindste af muslingerne (alligevel ret store) er glatte venusmuslinger, der er meget populære her. De har en flot rød fod, gullig kapperand og elfenbeshvidt kød. Dem spiser man rå. De smager som et kys fra havet. Koger man dem, skal de koge længe for ikke at være seje. De havde også fine kammuslinger på markedet. Dem satte jeg bare kortvarigt i mikroovnen. Dejligt at man kan få den flotte røde fod med. Den er man idiotiske nok til at smide væk i Danmark, så der kun er den kedeligt udseende lukkemuskel tilbage. (den smager ikke kedeligt!) 

Der var også tilbud på nogle store højrøde rejer, som jeg tit har set men aldrig smagt. De kaldes Grenaderos. De var fine nok, men det meste var hoved. De er dog dekorative i en anretning. De blev suppleret op med resten af rejerne fra i går.

Der var stadig hvidvin tilbage, så der kom lige en salat på bordet af bl. a. en meget stor tomat, mens jeg tilberedte en skorpionsfisk ligesom torsdag.



I dag, lørdag spiste vi overhovedet ikke fisk! Men hvis I tror at I slipper for at høre fra mig, så har jeg altså en klipfiskeoplevelse fra torsdag. I morgen kører vi herfra. Ukendt mål, men fra mandag aften er vi i Sanlucar de Barrameda. Der er der masser af fisk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar