TORSDAGSFISK I MALAGA

For at det ikke skal være fisk alt sammen, besøgte vi inden dagens markedshandel et af de få steder hvor malagavinen stadig værdsættes. Det er søde brune hedvine, lagret længe på fad. Den ældste: Pajarete, er ikke så sød, men fyldig og med en smule syre. Dejlig!

Så købte vi rejer. Dem til 12/ kg var lokale. Da vi jo var fløjet hertil, er det da godt at rejerne ikke også er det.

Siden vi i baskerbyen Getaria fik en grillet rød skorpionsfisk har jeg ønsket selv at arbejde med den. Det er en brutalt udseende fisk i ulkefamilien. Dens stik er giftigt, så fiskehandleren var så flink at klippe piggene af. De små eksemplarer er grundstammen i bouillabaisse og kaldes i Frankrig for Rascasse rouge. 

Så gik vi ud i solen. Og lige udenfor markedshallen var en simpel fiskerestaurant. Den havde i hele februar en omfattende klipfiskemenu, som vi så prøvede et par numre fra. Men det bliver for meget for denne gang. Det må have sin egen omtale.

Om aftenen kogte vi de lokale rejer. De var friske og gode men....... rejer fra koldt vand er nu de bedste, og hvis vi kunne købe vores egne rå eller friskkogte, så ville de være langt overlegne, men sådan er vores verden ikke skruet sammen. Vi nød dem med en esdragonmayonaise.

Vores ovn viste sig kun at være en mikroovn, så hvad med skorpionsfisken? Vi saltede den og stegte den hårdt på begge sider i god olivenolie. Så kom den i mikroovnen til den lige akkurat var varm ved rygraden. Dens kød er fast som havtaskens og smager lidt skaldyrsagtigt - gætter på at det er det den lever af. Absolut en af de fineste fisk på disken.

Fredag aften Skal vi have gæster. Så tager vi fordrinken foran tønderne. Forretten er et fad med blandede skaldyr, og som hovedret en lidt større skorpionsfisk. Fotos følger senere.