SIDSTE AFTEN I FISKEKØKKENET

(I Sanlucar)

I 1970, midt i ungdomsoprøret, gik jeg ikke i demonstration for fri hash eller andet prisværdigt. Jeg tog sammen med nogle venner ned til en lille havneby i Spanien ( Ampolla, Catalonien)  Der var jeg ude og tage net op med nogle lokale fiskere. 

Det var tæt ved Ebroflodens udmunding, hvor der nu er en enorm høst af alle slags muslinger.

Dengang var høsten meget beskeden. Tre mands udbytte lå i to små kurve. Det var småfisk, to blæksprutter og så en hel del af det der er på fotoer ovenover. Jeg syntes det så fint ud, men fiskerne var ikke så særlig begejstrede.

Dyret er et krebsdyr. Den kaldes på spansk: Galera, på engelsk: Mantis shrimp. Det antyder et slægtskab med det charmerende insekt: Knæleren, som (hunnen) æder sin mage efter parringen. Dyret her har lignende fangarme.men opfører sig vist mere høvisk.

Der fanges masser af dem her i Guadalquevirs udløb, og nu ville vi smage dem. Vi havde planlagt en biltur i området, så vi handlede tidligt ind.

Kloge folk havde fortalt at disse kreaturer skulle være med rogn for at være gode, så vi sikrede os en lille pose drægtige eksemplarer..

Som hovedret købte vi et par bøffer af den lokalt populære haj: Cazon, hvilket i dansk oversættelse er: Gråhaj.

Vi har medbragt min fiskebibel: Alan Davidson: Mediteranian Seafood, og han havde en moderat begejstret tilgang til søknælerne. Vi fulgte hans anvisninger. De blev sauteret asmmen med olivenolie, tomater, hvidløg og persille. 

Sådan så de ud. De smagte ok. Rent, men ikke voldsomt spændende.

Hajen var heller ikke det helt store. Faktisk var noget lammekød vi spiste på vores tur i dag, en langt større oplevelse, men så fik vi da prøvet det.

I morgen er vores sidste dag her. Vi håber at få noget på krogen.