DEN GRØNLANDSKE KOGEBOG
fra jord og hav til bord
Rent held. Da jeg var i gang med at færdiggøre manuskriptet til min fiskebog, og var begyndt at overveje illustrationer, løb jeg ind i et besynderligt tilfælde.
En af mine venner var på besøg i rigsarkivet, og der så han i en papirkurv nogle zinktrykplader med blandt andet fiskemotiver. Han fik lov til at tage dem med, og gav dem til mig. De var usædvanlig smukke, og da jeg fik kigget dem igennem, fandt jeg ud af, at det var de komplette illustrationer til en grønlandsk kogebog udgivet af den Kongelige Grønlandske Handel i 1963.
Illustrationerne var af ingen ringere end den store grønlandske kunstner Jens Rosing.
Bogen kunne købes antikvarisk for et ubetydeligt beløb, og jeg fandt hurtigt ud af, at den var en guldskat fra det nordiske køkken.
Situationen i 1963. På dette tidspunkt var danske husmødre godt i gang med at glemme deres håndværksmæssige færdigheder. Få ønskede mere at skære kød og fisk ud, hvis de kunne blive fri for det. Konserves og halvfabrikata gjorde tilværelsen nemmere. Diverse gadgets forsøgte at erstatte den skarpe kniv som værktøj. Men i Grønland kom sæler, rensdyr, ryper og fisk stadig hele ind i hjemmene og skulle udnyttes, så intet gik til spilde.
Nerissagssiornermik Ilitsersûtit Lalâtdlit-Nunânut Túngatitat er titlen på bogens forside. Kogebog for Grønland på bagsiden. Bogen er grønlandsk på venstresiderne, dansk på højresiderne.
Jeg har bladret, læst og nydt de smukke og særdeles illustrative tegninger, og har lært utrolig meget om grundlæggende håndtering af råvarer. Det har jeg ikke fundet bedre i de forskellige klassiske grundkogebøger.
Det specielle. Hvor kan man ellers finde lækkerier som marinerede hellefiskefinner?
Eller opskrift på skrottesuppe? Det er en kraftig suppe kogt på fugleskrog, hvor man har skåret brystet fra til festmad.
Se her den smukke tegning af ulken, som med god grund er værdsat i Grønland (den kunne fortjene sit eget blogindlæg).
Nyt nordisk køkken. Alle, der arbejder med nordisk køkken i dag kunne med fordel bruge denne bog som grundbog, på samme måde som mange har brugt Frøken Jensen eller lignende grundbøger i traditionel dansk madlavning.
Caia Hansen, som er bogens forfatter, fortjener en plads i nordisk gastronomis hall of fame.
Min fiskebog. Jeg fik tilladelse til at anvende Jens Rosings fisketegninger i min fiskebog. Desværre var overlappet mellem de grønlandske fiskearter og de danske ikke tilstrækkeligt stort. Der kom til at mangle en del, og det var ikke let at finde tegninger, der lod sig blande med Rosings. Heldigvis fik jeg så Hans Morten sporet ind på at tegne fisk, men det er en anden historie.
