KLIPFISKEBOGEN PÅ VEJ

Som det kan ses er omslaget til min nye klipfiskebog klar.

Her er bagsiden:

MERE FØLGER, NÅR BOGEN ER FÆRDIGTRYKT!!

BERGGYLTEN ER I VANDBORG

Berggylten er en af de mindre kendte fisk. Mine forskellige kilder behandler den alle som en outsider.

I England kaldes den enten Old Wife eller Sweetlips. I Frankrig er dens mindre slægtninge ofte brugt i Bouillabaisse. Ingen steder omtales den med særlig glæde.

På mit bord har den kun optrådt nogle få gange, men hver gang  med stort held. Jeg har stegt den og kogt den, og ingen af delene har kunnet ødelægge dens fine smag.

I sommer var vi i Norge.  Her sejlede vi rundt med det gode skib Gefion. Da vi stødte til togtet, Havde skipper Henning allerede fanget nogle fine eksemplarer på en simpel krog agnet med en reje. Fileterne stegte vi den første aften, og det bekræftede min tidligere bedømmelse. Godt nok er der nogle irriterende sideben i den, men så er det ikke værre.

Om en uges tid skal jeg lave fiskebuffet i Lemvig Træskibslaug.  Min gode leverandør - Harald Iversen i Thyborøn blev sat på opgaven med at skaffe fisk. Og det gjorde de!!

En morgen med søvn i øjnene modtog jeg en mail: Det er måske lige i overkanten, 50 kg, men det var nødvendigt for at skaffe forskelligt til god pris.

Ja, det var et godt køb. Der var havtaske, fjæsinger, skærisinger, hvillinger, knurhaner, en 6 kg gråhaj og - 25 kg berggylter på omkring 1kg/stk.

OK.  berggylter, nu skal der tænkes. Skrogene af alle fiskene skulle koges af til suppe, men berggylterne er fyldt med fedt i bugen, som skulle skummes af. Til fisketerrinen egner berggylterne sig godt pga stort indhold af bindevæv mellem kødflagerne. Det burde give en fast terrine.

Da jeg endelig havde ordnet alle de fisk og fået dem fordelt i fryseren, havde jeg taget fileterne fra en stor berggylte fra til aftensmaden.

Mit køleskab indeholdt en bakke med røde pebre. Korte og tykke snackpebre. Jeg hakkede kødet fra fileterne. Hakkede noget bacon, et løg, adskillige hvidløgsfed, en håndfuld frisk basilikum, og lige så meget persille og grønkål, satte rigeligt med kvaste grønne peberkorn til og puttede det i pebrene. De fik nogle minutter i mikroovnen til de var godt varme.

Men der var overskud af fyld. Det stegte jeg på en pande i olivenolie og slog et par æg udover. Så blev det nulret rundt indtil alt var gennemvarmt.

Imens var fadet med pebrene sat ind under grillen, indtil der viste sig sorte pletter. 

Resterne af måltidet. (vi havde ikke tid til at fotografere før vi var mætte) ses nedenstående, og bekræfter min store glæde ved berggylte. Lad os håbe at begejstringen kan overleve alle de kilo, der stadig ligger i min fryser.