NEM FISKEMAD TIL EN SOMMERAFTEN

Der lå tre flotte røde pebre i min grøntsageskurv i går. Dem halverede jeg mens jeg tænkte over, hvad der skulle puttes i dem.

Den opmærksomme læser har allerede tænkt: Jamen der er fem halve pebre på fotoet, men den ene peber var lidt sløj i den ene side, som måtte henvises til komposten.

De fem halve rensede jeg for hvidt materiale og kerner og lagde dem i i et fad.

I fryseren fandt jeg et stykke udvandet klipfisk. Det kunne lige så godt have været et stykke filet af en fast fisk. Det kunne endda have været  kylling eller lammekød, men så var det jo ikke endt på denne blog.

Et stort løg og tre store fed hvidløg hakkede jeg og stegte meget blidt i en olivenolie med timian og oregano. Op i en skål.

Klipfiskestykket, befriet for skind (det frituresteger jeg en anden gang) blev skåret i håndterbare stykker, pebret og stegt i olie ved lav temperatur. Stykkerne delte jeg i de naturlige flager og puttede i skålen med løgene.

Så kogte jeg panden af med to hakkede friske tomater og dryssede hakket bredbladet persille og basilikum i. Dette kom også i skålen, og det hele blandede jeg godt.

Imens var min ovn kommet op på 200 grader. Jeg satte skålen med fyldet i mikrovnen så der var varmt, og fyldte så de halve pebre. Mirakuløst blev de lige akkurat fyldt op.

En god halv time i ovnen var tilpas til at pebrene var møre og fisken ikke tørret ud (tomaterne hjælper jo også her).

Vi var kun to om det, men der blev intet til overs!

 

MAKREL (OG TUN) I TOMAT

For godt en uge siden var det lunt vejr med svag østlig vind. Så blæser det varme overfladevand ud på havet og erstattes med køligere bundvand. Med det følger små sild og brislinger, tilsammen kaldet sillinger her på egnen.

I hælene på dem følger makrel, der æder sillingerne, og sommetider marsvin og sæler, der æder makrellen. Sillingerne bliver så paniske at nogen af dem springer på land, hvor jeg kan samle dem op og senere friturestege dem. Det har jeg tidligere berettet om.

Det kan godt se ud som om alle mand er af huse for at fange makrel. Folk står skulder ved skulder, og ved hjælp af en line med masser af kroge på, kan de hive op til fem makreller op ad gangen. Hvad de bruger så mange makreller til er en gåde for mig, for de holder sig ikke for godt i fryseren, og de færreste kan holde ud at spise makrel hver dag i flere uger.

Jeg nøjedes med 10 små makreller. De første fire grillede vi samme aften sammen med genboere, og så var det at min hustru foreslog, at vi prøvede at lave makrel i tomat næste dag med vores egne drivhustomater.

Det kan anbefales! Det smager meget mere indbydende end dåsevarianten, der såmænd ellers godt kan gå an, og forgyldte et par frokoster med meget autentiske makrelmadder.

Det er såre simpelt. Makrellerne fileteres og det tynde skind hives af. Så laver man en sauce af hakkede friske tomater og tomatpure´ fra en brik. Derefter smager man det til med lidt tomatkoncentrat, salt og peber. I et fad plukkes makrelkødet i lidt mindre stykker og blandes med saucen. Det hele får en tur i mikroovnen til det begynder at koge svagt. Efter afkøling er det klar til madderne, gerne med lidt kapers ovenpå.

Hovedret? Hvorfor ikke. De sidste tre makreller var frosset ned, og vi besluttede os til at forsøge med dem. De var meget små, så vi tog en rest frisk tun med fra fryseren, og gjorde ellers som beskrevet ovenfor.

Varmt lige fra mikroovnen og med nyopgravede kartofler til var det ganske fantastisk, og resterne kom på frokostbordet dagen efter!

 

ROKKER LIGE NU

Rokker har jeg skrevet om før, men det er åbenbart nødvendigt at gøre det igen.

29. Juni 2015 skrev jeg om de fantastiske sømrokker, som Claus Madsen lander om sommeren i Thorsminde i sin lille grønmalede kutter.

Jeg er fast kunde til dem, men Claus siger at jeg er en af de eneste! Så nu kommer en opfordring:

Prøv dem dog og bliv overbevist! For mig er de lige så gode som pighvar, men til en brøkdel af prisen!

Ring til Claus på 24479810 og hør hvornår han har dem!

Sømrokken er den fineste , men skader og ritter er også gode.

Vingerne bruger jeg helst til den klassiske franske ret: Raie au beurre noir - rokke med brunet smør.

Portionsstykker af vingerne koges blidt i 10-15 min. i saltvand med lidt eddike, skindet fjernes og stykkerne lægges med stanniol over på opvarmede tallerkner. Imens brunes en masse smør. Når smørret er brunt klemmes en halv citron ud i det og det hældes over rokkestykkerne. Der drysses kapers og hakket bredbladet persille på og det serveres med det samme. Nye kartofler til.

Til de benforskrækkede: Rokkevingerne er delt i to lag af en sammenhængende vifte af brusk. Man spiser bare kødet af på begge sider. Det er der ingen ben i!

Da jeg købte min første rokke, skar Claus vingerne af for mig og smed resten i havnen. Det var lige ved at få en østeuropæisk familie til at springe efter dem. Jeg spurgte, hvad de ville bruge det til, og de svarede: Suppe. Siden da har jeg gemt den bageste del af kroppen med den tykkeste del af halen og lavet herlig suppe af det.

Hvis I er så uheldige ikke at bo i nærheden af Thorsminde, så spørg efter rokker hos fiskehandlerne. Der er masser af dem på auktionerne, og hvorfor skal franskmænd, spaniere eller italienere have dem alle sammen?