HESTEMAKREL

Turistauktion i Thyborøn. Det er et stort festligt tilløbsstykke. For mange år siden kunne man her gøre helt eventyrlige køb af de fiskearter danskere og tildels tyskere ikke havde fået øjnene op for. Nu er priserne mere fornuftige.

For et par dage siden var jeg der med det mandat at skaffe fisk til gæster, og så måtte det jo godt koste almindelige fiskehandlerpriset.

Mine øjne faldt straks på en kasse usædvanlig friske og store hestemakrel. De går mest til fiskeindustrien i Danmark, men længere sydpå er de højt skattede. Nedenfor ses et par, jeg fik grillet i en Baskisk fiskerby. Det var her jeg fik øjnene op for hestemakreller. I Thyborøn var jeg heldig at få en stor posefuld for 50 kr.

Hestemakrellen er sært nok ikke nært beslægtet med makrel, som den ellers ligner. Dens kød smager som en mellemting mellem makrel og små torskefisk og er mindre fedt end makrellens.

På det øverste foto kan man se den pansrede sidelinje på halestykket. Bortset fra den, er skindet blødt og velsmagende, når de løse skæl er skrabet af. 

Desværre fik jeg ikke fotograferet fiskene da de var helt friske. Jeg havde for travlt med at lave gæstemad. De to på fotoet var frosne, tøet op to dage efter for at blive lavet til makrel i tomat.

Gæsterne fik de helt friske eksemplarer friturestegt i olie.  De afskællede fisk blev saltet i en times tid og derefter nedsænket i rygende varm olie i en stegegryde. En masse knuste hvidløg fik lov at stege med det sidste minut, og fiskene blev serveret med citron og persille.

 

Som tilbehør fik de små kartofler kogt med skræl i vand tilsat tre håndfulde salt. Saltvandet blev hældt fra og kartoflerne fik lov at lufttørre, så der dannedes små saltkrystaller udenpå skrællen. Sådan serverer man kartofler på de kanariske øer, hvor de første kartofler i Europa blev dyrket.

Den kanariske sauce - mojo - lavede jeg også efter følgende modificerede opskrift:

Ingredienser:

To store snackpebre, to mellemstore tomater, to store fed hvidløg, en halv dl. olivenolie, halvanden spiseskefuld paprika eller tilsvarende mængde aivarpasta, en halv spiseskefuld stødt spidskommen, en topspiseskefuld rasp og en dl rød- eller hvidvin.

Fremgangsmåde:

Pebrene grilles eller svides med gasflamme til de er kulsorte. Efter et kort ophold i lukket plastpose, kan det forkullede skind skrabes af og pebrene befries for stilk og kerner. Derefter blendes alle ingredienserne, og saucen står og trækker lidt. Hvis den er for tyk, tilsættes mere vin.

Der var rigeligt med hestemakreller for de 50 kr jeg måtte betale. De to mindste stegte vi i går med persille i maven, akkurat som vi gør med makreller.

Konklusion: Det burde være strafbart at anvende hestemakreller som industrifisk!