MÅLTIDET TIL VINEN

Det begyndte med vinen. Engang, da jeg opholdt mig ved Loire, tæt ved vinområdet Sancerre, blev jeg gjort opmærksom på at deres berømte hvidvin også har rose´ og rødvin i familien.

I brugsens tilbudskasse lå der forleden en Sancerre rose´. Ikke billig, men klækkeligt nedsat. Den kom i vores køleskab, ventende på at jeg kom på en passende menu.

I går skulle det være! Jeg chekkede fryseren og haven for inspiration. Den fra haven ses på fotoet. En dejlig stor rødbede og en peberrod. Kartofler havde jeg i garagen.

I fryseren fandt jeg en kulmule, som jeg skar et par steaks på tværs af.

Det kom der dette ud af:

Det kræver forklaring.

Min datter har foræret mig en spirolator. Det er et apparat, der kan lave spaghettitynde strenge af grønsager. Jeg er ellers modstander af specialapparater i køkkenet. De fylder for meget og bruges for sjældent. Men denneher er lidt fornøjelig at arbejde med.

Rødbeden blev skrællet og spiruleret. Så sprinklede jeg de røde spaghettier med en eddike, der var fortyndet med halvt vand og smagt til med salt og lidt sukker. Min eddike var desuden kogt op med krondild, så den svarer til den eddike man sylter agurker i. Den har jeg stående færdiglavet og bruger den til al slags marinering. Så fik den en tur i mikroovnen til den var al dente - den skal stadig være lidt sprød. Husk at klippe den i kortere stykker inden serveringen. Det gjorde jeg ikke, og det gav stort besvær ved bordet! Til sidst rev jeg frisk peberrod ovenpå.

Fiskebøfferne blev bare saltet, vendt i fuldkornshvedemel og stegt sprøde i rigeligt olivenolie.

Kartoflerne skar jeg i tynde trekanter, blandede dem med hakket hvidløg, salt og olivenolie. Efter lidt tid i mikrovnen til de var næsten møre kom de i ovnen ved 225 grader varmluft til de var sprøde.

Rødbedetilbehøret var faktisk så godt at en af os spiste sig en mavepine til i det.

Men vinen? Ja den var dejlig, men rødbedens eddike var faktisk for dominerende selskab for den!

 

HÅRHVARRE I MIT KØKKEN

Hårhvarre? Nej, det er ikke slang for hårde hvidevarer, men en lille upåagtet fisk fra vores næsten fisketomme indre farvande.

Bisserup Fisk er foruden opdræt af nogle helt særlige ørreder også en lille højkvalitets fiskevogn, der er åben på Bisserup Havn fredage og lørdage. Når vi er i sommerhus i Bisserup, er et besøg der obligatorisk.

Sidste fredag lå der nogle ret nuttede små mørke fladfisk i disken, og lignede meget en hårhvarre, jeg engang har set i et akvarium. Den ligner lidt en mellemting mellem en pighvar og en rødtunge, men virker mere sammentrykt. Den har navn efter skællene på oversiden, som har en lille spids, der vender opad og ligner et kort hår. Den er dog langtfra blød at føle på!

Den mikroskopiske halefinne er værd at lægge mærke til. Den har givet fisken det engelske navn topknot. Det er også navnet på den lille hårbolle, som nogle mænd har som pynt på frisuren.

Jeg købte to af de små fisk. Den ene var som en rødspætte tæt på mindstemålet, mens den anden var som en god spætte. Begge dog betydelig tykkere. Sidstnævnte var nok at regne som et meget stort eksemplar.

Skællene på oversiden var tydeligvis ikke rare at få i munden, men heldigvis lette at skrabe væk. Undersidens skæl er så ubetydelige at de ikke er værd at fjerne.

De blev stegt vendt i speltmel ( det eneste jeg kunne finde på hylderne den dag).

Tænk hvis hårhvarren  var lidt mere almindelig (og lidt større!).  Den smager jo helt fantastisk - netop som en mellemting mellem pighvar og rødtunge. Den har også det lækre bindevæv ud mod finnerne, som er det bedste på pighvarren. Og skindet er lækkert også. Sådan set en ideel fisk hvis den var til at få fat på.