GULDØRRED

Første gang jeg så en guldørred hos en fiskehandler, tænkte jeg, at det måtte være et kunstigt fremavlet væsen. Senere er jeg blevet belært om at de faktisk lever i naturen, selv om dem vi ser til salg alle er opdrættede.

Når jeg er i sommerhus i Bisserup på en fredag eller lørdag skal jeg altid en tur på havnen for at besøge Lars Birgers fiskevogn. Som efterhånden skrevet mange gange har han en lille kvalitetsfiskehandel her, og er iøvrigt opdrætter af nogle bemærkelsesværdige ørreder.

Jeg er lidt overfodret med laks og ørreder - både vilde og opdrættede, så jeg er med skam at melde ikke nogen stor aftager af hans ørreder med undtagelse af hans geniale lufttørrede.

I går havde jeg dog besluttet at grille en af dem, og fik anbefalet at prøve en guldørred. Den skulle have et tyndt fedtlag under skindet i modsætning til hans fedtfattige almindelige regnbueørreder. Desuden skulle skindet være lidt tyndere, så det kan sprødsteges. Det måtte prøves.

Som det ses på fotoet skrabede jeg de små skæl af. (det var nemt!). Derefter saltede jeg fisken en times tid før grillningen. Bugen fyldte jeg med den smule bronzefennikkel, som rådyrene havde levnet i vores bed, suppleret med lidt spansk kørvel, som rådyrene ikke rører. Til sidst gned jeg skindet med olie.

Så blev den grillet så den så ud som på nedenstående foto:

Resultat:

En saftig, yderst velsmagende fisk med det dejligste sprøde skind. 

Uden at jeg vidste det, havde Lars Birger puttet en lille bakke salturt ned i posen til fisken. Vi havde ellers planlagt at dampe blade af vores andetårs bladbeder med smør og hvidløg som en slags spinat.

Det gjorde vi så alligevel, men lige før det var dampet færdigt tilsatte vi salturten, så den kun lige blev blancheret. Den blev så et sprødt indslag med salt havsmag - kan anbefales!