ROGN I SUPPEN?

 

Vinterferiens afslutning får næsten altid forårsfornemmelserne i vibration. I år har de allerede vibreret længe.

Både lærken og stenbideren har længe ladet høre fra sig. Der rapporteres om store stenbiderfangster, og man kan dårligt få for meget af den friske rogn på blinis, ristet brød eller som pynt på diverse kogt eller stegt fisk- men alligevel? Hvad kan man ellers bruge den til?

Rogn i suppen? På et besøg hos venner i København fik jeg serveret jordskoksuppe og der stod en skål frisk stenbiderrogn til at drysse i! Nej, tænkte jeg - den fine og sarte smag af rognen drukner da helt, men så skete miraklet. I samme øjeblik rognen lunes op af suppen, folder smagen sig ud. Det sprøde knas er bevaret. Alt i alt et lille gastronomisk mirakel.

Prøv selv. Grundlaget for suppen kan være en grøntsagesfond, en kyllingesuppe eller allerbedst: En fond kogt på et par torskeskeletter eller -hoveder. Løg- og jordskokketerninger sauteres blidt i lidt smør og fonden hældes i. Så koges der et kvarters tid og det hele blendes og smages til med fløde, salt og peber. Der er tale om minimaludgaven af suppen, da den ikke må overdøve rognen. Ikke noget med hakket purløg eller andet drys! Kun den letsaltede friske rogn, som drysses i ved bordet.
Vær forberedt på at alle tager mindst to gange!

Er der andre anvendelser af stenbiderrogn, hører jeg gerne om det.