SANG TIL FISKEN
mel. Blæsten går frisk
Før var der fisk nok i
Limfjordens vande
trawlet og gyllen har haft sin
pris
Salling og Thyland og andre lande
må nu ernæres med kylling og gris
for grådighed famled ved
kutterens rat
nu gælder det Nordsø og Kattegat
Spillet er højt om de arvede
vande
lossepladser for storforbrug
Lidt fås retur på de favnende
strande
Resten det bli´r i det store trug
Og bonden går på sin agerjord
mens gødningen siver til hav og
fjord.
Mange slår plat på de
blinkende vande
alle vil høste hvor ingen har
så´d
man må se til med en rynkende
pande
vi er ej mere i samme båd
når havet møder profittens magt
så taber det pusten – nu er det
sagt!
Rovdrift er saltet i Nordsøens
vande
fanden er løs i vort fælles hus
fisken den må nærmest nu træde
vande
jyske rev graves op til grus
så fremtiden tegner forræderisk
men lad os nu nyde der endnu
er fisk
Skrevet til reception i anledning af udgivelse af min bog: Danske Fisk - fra Hav til Bord (se siden: Mine bøger)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar