GENBRUGSMUSLINGER

Linemuslinger var til salg i Æ Fiskebutik i Thyborøn. Linemuslinger er bare bedre! Tyndskallede, så man får rigtig meget muslingekød og ikke tunge skaller for pengene. Og så er de næsten altid velnærede og fylder den (ikke altid så store) skal ud.

Muslingerne blev lavet som moules marinieres, men i den normanniske version. Dvs. kogt op i en suppe af de forhåndenværende grønsager plus snittede filippaæbler fra efterårets høst. Væsken skulle have været cider, men det kan man kun få i DK som et sodavandslignende, næsten smagsfrit produkt.

Derfor blev det hvidvin med en god slat Calvados i.

OK, det var i går. På grund af de ovenfor beskrevne egenskaber ved linemuslinger, blev der en god portion til overs.

På spanske tapasbarer ser man ofte kogte muslinger i den ene skal med mayonaise smurt på. Det skulle nogle af de kolde muslinger bruges til.

Jeg er holdt helt op med at lave mayonaise fra grunden. Når jeg med stort besvær har lavet det, synes jeg ikke at det er særlig godt, så jeg laver en modificeret version af Hellmands fortræffelige produkt. 

Autoriteterne foreskriver en neutral olie til Mayonaise. Et sådant produkt har slet ikke min interesse.

Faktisk brød jeg mig slet ikke om mayonaise før jeg smagte den lavet på olivenolie, som den historisk blev lavet.

Min snydeversion: En stor teskefuld dijonsennep blandes med fire gode spiseskefulde Helmand mayo.

så røres fire spiseskefulde olivenolie i og mayoen er klar. Den kan så tilsættes hvidløg til en aioli eller sød chilisauce til chilimayo osv. Her blev den bare smurt på muslingerne.

I Peru fik jeg  muslinger med et simpelt, men helt rigtigt tilbehør. Her hakker man rød peber og løg og tilføjede en marinade af citronsaft og salt, nøje smagt til så det balancerer og så med et forsigtigt nip chili - ikke for meget. Det fik halvdelen af muslingerne: Min veninde som er en stor mayonaiseelsker, syntes næsten at Perumuslingerne var de bedste.